Fire Life begynder her

13. juli 2018 0 Af admin

Follow my blog with Bloglovin

Fire Life er en blog hvor jeg vil beskrive min vej til større uafhængighed af arbejdsmarkedet og alt det jeg fylder i livet i stedet for.
Jeg er først for nyligt stødt på selve begrebet FIRE (som står for Financial Independence Retire Early), men har i årevis levet ud fra et ideal om finansiel uafhængighed og med lykke som fokus.

Jeg er et meget nysgerrigt og kreativt menneske med virkelig mange interesser og lyst til at kaste mig over alverdens projekter. Fx har jeg det seneste års tid fremstillet rigtig meget sæbe, men jeg har også gamle interesser som min tværfløjte, min sejlbåd, dyrkning af blomster og tomater. Mit hus bebos af min store søn, vores kat og mig selv, med hyppigt selskab af min dejlige kæreste.
Lige for tiden har jeg kastet mig over crowd lending, er netop kommet hjem efter en uges højskoleophold på Den Rytmiske Højskole og, hvis vejrguderne og humøret er til det, så tager jeg om nogle uger på en sejlerferie med min kæreste.

Uden på nogen måde at være en fanatisk hippie, så er jeg engageret i fx at mindske mit CO2 aftryk, bruge så lidt plastisk som er praktisk muligt, i en almindelig husholdning, og jeg fylder ikke min have med gift eller overflødig gødning. Du kender sikkert typen, der både gider springe over hvor gærdet er lavest, men som synes gærdet skal efterlade en sund verden til kommende generationer.

Min indtægt kommer i skrivende stund primært fra nogle vikarbureauer og min selvstændige arkitektvirksomhed.

Når jeg ind i mellem støder på en god opskrift, så lægger jeg den på hjemmesiden min-opskrift.dk

Jeg har en blog mere, sammen med min kæreste. Bloggen hedder Boat
og handler om sejlads og vores båd, bådprojekter oplevelser mv.