Hurtig guide til autoinvest på Mintos

Hurtig guide til autoinvest på Mintos

27. november 2018 16 Af admin

Når du når hertil, går jeg ud fra du har oprettet en konto hos Mintos.

Hvis du alligevel ikke allerede har gjort det, får du lige mit refer a friend link, som giver lidt ekstra rente de første tre måneder: www.mintos.com/en/l/ref/Q4CZJA Du er nødt til at kopiere linket ind i din browser for at få bonus. 

Tryk på fanen Auto Invest øverst i den blå bjælke.
Vælg herefter Create new Auto Invest strategy
Jeg er ikke fan af deres egne strategier, da de blandt andet inkluderer lån uden Buy back garanti. Jeg vælger derfor Custom Strategy.

Det første du skal er at vælge hvilken møntfod du vil investere i. Personligt udlåner jeg kun i euro, da jeg derved undgår stor udsving i kurs i forhold til kronen, og fordi det er nemmere kun at have en konto.

Denne guide viser dig hvordan du investerer i primary marked.
Secondary market autoinvest ser nu ud som primary marked (med en enkelt udtagelse), og du kan nu derfor også bruge denne guide hertil.

Secondary market er der hvor alle os der udlåner kan sætte vores udlån til salg og derfor kan komme ud af udlån igen (før tid). Eneste forskel er, at man enten kan give en rabat eller få mere for dem som sælger.

Herunder får du vist en lang tabel, hvor det er muligt at fjerne en masse blå flueben. Det er dog langt nemmere, at justere dine valg for alle, oppe i den bjælke der er over alle loan originators (altså låneudbyderne).

Den første celle fortæller blot antallet af loan originators, men herefter bliver det spændende.

I nummer to celle, kan du anvende Mintos eget ratingsystem, der fortæller noget om, hvor sikker de mener at låneudbyderen er. Personligt indstiller jeg ikke denne mulighed, da jeg gerne vil sprede mest muligt, og i stedet vælger kun at låne ud til lån med buy back garanty.

I 3. celle kan du vælge hvilken type lån du gerne vil investere i. Personligt bruger jeg reelt kun short term, business og personal loan, men fjerner ikke de andre muligheder, da jeg senere indstiller hvor lang tid jeg ønsker at mine penge er investeret, hvilket gør at de lange lån automatisk vælges fra. (opdatering, jeg har slået personal loan fra, fordi de oftest er i restance og så slipper jeg 100% for kviklån)

I celle fire kan du vælge hvilke lande du ønsker at dine udlån går til. Nogle landes samfundsøkonomier er mere usikre end andre, men min personlige erfaring er, at uanset hvilket land der udlånes til, så vil ca. 1/5 af lånene blive betalt for sent, og en del vil falde tilbage på den buy back garanti som jeg efterhånden har slået fast med syvtommersøm, er nødvendig. Jeg har altså ikke personligt selv fjernet lande fra denne mulighed.

I den sidste celle vil jeg kraftigt anbefale, at du fjerner fluben i No!
Læg mærke til det lille skjold ud for hver låneudbyder, der er nu kun flueben i dem hvor der ikke er en rød streg ned igennem skjoldet. På denne måde deltager du kun i udlån med buy back garanti.

Ned af siden får du en liste med de forskellige låneudbydere og kan fjerne flueben i de enkelte, du evt. ikke måtte være interesseret i. Jeg bruger kun denne mulighed, når jeg en gang i mellem tjekker om jeg har fået for mange lån hos en udbyder. De forskellige udbydere har også forskellige vilkår, som du kan sætte dig ind i senere hvis du får lyst. Det handler fx om hvorvidt man får rente og/eller gebyrer for for sene betalinger.

Nu skal du rulle lidt ned, så du får vist en blå bar (hedder den sådan?), hvor du kan trække i dens længde, i begge ender. Her styrer du, hvilken rente du ønsker at de lån du byder ind i har. Hvis du sætter den lave ende meget højere end 10% vil der være dage hvor dine penge ikke arbejder. Hvor højt du vælger at sætte den anden ende, har ikke den store betydning, da renten på buy back lån ikke har de store udsving – måske 2-3%. Lige nu ligger den omkring 12-13% og nogle enkelte på 14%.

Nedenunder denne bar finder du i secondary marked autoinvest et felt hvor du kan angive om du vil have rabat eller betale ekstra for et lån. Feltet til venstre kan du efterlade blankt og få maksimal rabat og feltet til højre betyder hvor stor en procentdel du maksimalt vil betale ekstra. Det er forudfyldt til 0%.

Den næste bar indikerer hvor lang tid du ønsker dine penge skal være investeret. Hvis du senere skulle ombestemme dig er Mintos smart, fordi der er et secondary marked, hvor du kan tilbyde dine udlån til salg med eller uden rabat og (hvis tiderne er gunstige og du har gode lån) en gevinst til dig.

Giv din strategi et navn (ikke vigtigt)

Og skriv hvor stort et beløb strategien skal investere, før den holder op med at virke. Du kan skrive et højere beløb end du har til rådighed på kontoen og derved få investeret dit afkast løbende.

Så kommer der et vigtigt felt, der afgøre hvor meget du skal investere i hvert lån. Personligt foretrækker jeg 10 euro (som er det mindste mulige), men indstiller du et maks som er meget større, så er det min erfaring at det større beløb reelt altid investeres. Du skal udfylde begge felter for at komme videre.

Prikkerne ude i højre side er også vigtige. Husk at sætte prik i den øverste, som fortæller systemet, at din indtjening også skal geninvesteres. Med mindre du selvfølgelig ikke ønsker dette, men nu går jeg ud fra, at det er en opsparing du også ønsker, ikke en hvor du skal anvende afkastet til andet.

Næste prik nedsætter din mulighed for at sprede investeringen mest muligt, men gør, at autoinvesteren hele tiden sørger for, så vidt muligt at have alle dine penge investeret. Den investerer altså kun i lån du allerede har andel i, hvis der ikke er andre mulige på tidspunktet hvor der er penge på kontoen. Jeg har hørt, at autoinvesteren virker med halvanden times mellemrum, men ikke fået det bekræftet.

Den sidste prik er den der driller allerflest nye. Prik i yes vil gøre, at systemet forsøger at sprede dine lån mellem alle lånudbydere. Men den er så følsom, at du ikke kan gemme formularen, hvis dine indstillinger er sat for stramt (det er de hvis du følger min guide her).  Du er altså nødt til at have prik i No selvom det virker forkert. Vi ønsker selvfølgelig at sprede investeringerne mellem låneudbyderne, men Mintos holdning til spredning mellem disse, er åbenbart meget omfattende.
Jeg gør selv det, at hvis jeg ser at jeg er for massivt investeret i en enkelt lånudbyder (ses nemt under My Investments, klik i Loan Originator over lagkagediagrammet), så fjerner jeg flueben i min autoinvest, for denne udbyder.

 

Jeg håber du føler dig klædt på til at prøve autoinvesteren af efter denne quick guide til Mintos. Husk at jeg bare er en amatør og et menneske, så min tekst er selvfølgelig med forbehold for fejl.

For lidt mere avancerede brugere, så har jeg lavet et indlæg om hvordan jeg har opsat mine autoinvestorer her