Lær at bruge Rasul ler: Hårvask med Rasul i 8 nemme trin

Den største fordel ved at anvende Rasul som shampoo synes jeg er, at håret bliver virkelig blødt. Jeg er også vildt glad for at jeg blot kan anvende resten af blandingen i ansigtet, eller lige tørre hænderne af i huden – i stedet for at der går produkt til spilde. Det fungerer nemlig fortrinligt som ansigtsmaske på resten af huden, hvor det strammer op og blødgører huden.

Rasul ler til hårvask i 8 trin

I denne guide vil jeg anvende Rasul flager, men du kan nemt erstatte det med rasulpulver og spring trin 4 over:

  1. Fyld en shaker eller sovsejævner med ca. 15-20 gram Rasul hvis du har meget hår, eller omkring 10 til kort hår.
  2. Kom ca. 1 dl varmt vand på fra hanen.
  3. Give det et et par rysteture, og lad herefter blanding stå mens du klæder dig af.
  4. Ryst nu blandingen til du ikke hører flere flager
  5. Gør håret vådt
  6. Hæld nu blandingen i håret mens du fordeler det med den anden hånd, på samme måde som hvis det var shampoo (obs. det sviner en del, så stil dig i brusekabinen, så du nemt kan skylle det af)
  7. Lad blandingen sidde i håret så længe du orker. Nogle gange nøjes jeg med få minutter, men 20 er anbefalet for maksimal effekt
  8. Skyl Rasulleret ud af håret (det tager længere tid end med normal shampoo, men er overkommeligt).

Du kan vælge at skylle efter med eddike for at få en højere balsam effekt, men jeg synes personligt ikke dette er nødvendigt.

Hvad er Rasul?

Rasul er en ler art som er udvundet fra Atlasbjergene i Marokko.

Andre navne for Rasul

Kært barn har mange navne, og det gælder i særdeleshed for Rasul. Når man skal købe det, kan det også i Danmark hede nogle af de udenlandske navne jeg nævner her:

  • Rasul
  • Razul
  • Rasuller eller Rasul ler
  • Ghassoul
  • Rhassoul
  • Marokkansk ler (Moroccan Clay) eller Marokkansk lersæbe
  • Mineral ler (mineral clay) nogle gange hvidt mineral ler
  • Lersæbe (her henvises dog oftest til sæbe tilsat Rasul)
  • Vulkansk ler
  • Vulkansk lersæbe
  • Lava ler
  • Lava sæbe

Fordele ved Rasul til hud og hårpleje

Sundt hår: En del shampoo producenter er begyndt at komme Rasul i deres produkt, for at opnå de gode egenskaber af leret. Men hvorfor dog i alverden fylde håret med en masse skadelig kemi og belaste miljøet, når man bare kan benytte det marokkanske ler alene?

Miljøfordele: Rasul er et bæredygtigt produkt og klimafordelen til at tage at føle på. Forarbejdningen af produktet er minimal, og det indeholder kun et materiale. Ingen kemikalier er tilsat, holdbarheden uendelig (så længe det er tørt), og man slipper for at smide en masse emballage ud.

Fugter og giver elasticitet: Rasul er et vidunderprodukt som kan det meste. Blandt andet efterlader det en silkeblød hud, som er elastisk og fugtet efter brug.

Beroligende for huden: benyttet som maske eller sæbe har leret en beroligende effekt.

Renser: Rasul medvirker til at rense huden for hudorme og andre urenheder. Tilstoppede porer undgås helt, da det også renser andre produkter væk.

Mild: Rasul passer til alle hud og hårtyper, også de sarte (som min hud).

Rasul i flager eller pulver?

Er du i tvivl om hvad forskellen er på pulver eller flager, så vil jeg dele min oplevelse:

  • Rasul i pulver er nemmere og hurtigere at blande op
  • Rasul i flager er billigere end pulver

Er du som mig (sparsommelig) køber du altså flager, er du magelig så køb pulver. Det er super nemt at opløse både flager og pulver i en shaker, men det er selvfølgelig lige et par minutters længere forberedelsestid fr flagerne før produktet er klart.

Hvordan kan ler vaske hår?

Leret har ligget i jorden i mange, mange år og er fyldt med mineraler som har forskellige egenskaber. Nogle af mineralerne rengøre i dybden, og trækker sammen med lerets magnetisme snavs og fedt ud af hud og hår.

Rasul er i sin i jorden nemlig blevet magnetisk. Dette er årsagen til, at man ikke må anvende nogle former for metal i klargøring af produktet. Brug plastik eller træ hvis du vil røre rundt i det og opbevar det i porcelæn, glas eller plastikbeholdere.

Hammam spa med Rasul

Rasul er meget egnet til en hammam spa, da det er et fint første indslag, eller mellem forskellige bade og damptyper. Hvis du ikke går så meget op i at din spa skal være helt traditionel, kan du erstatte den sorte sæbe med Rasul sæbe.

Rasul lerpulver til body scrub

Traditionelt har Rasul været benyttet sammen med en såkaldt Kessa handske til skrub af døde hudceller mm. Fremgangsmåden er enkelt: Opløs 1 del pulver til 1-2 dele vand (brug fremgangsmåden til shampoo, men med en mindre andel af vand) og påfør det med cirklende bevægelser, lad sidde til næsten tørt og skyl af. Man behøver ikke en handske for at få effekt af behandlingen.

Rasul scrub skulle være særligt god mod indgroede hår, før selvbruner og til tatoveringer.

Andre hjemmelavede shampoo og sæber

Her på hjemmesiden findes en del opskrifter på hjemmelavet sæbe, men du findes også en rigtig shampoo bar fyldt med nærende olier: Dansk opskrift på mild shampoo bar

Scroll til toppen