Nem crowdlending-platform til begyndere

Nem crowdlending-platform til begyndere

13. november 2019 0 Af admin

Jeg har efterhånden afprøvet en del forskellige crowdlendingplatforme og vil derfor gerne komme med en anbefaling til den dovne nybegynder.


Igennem lang tid, har jeg oplevet rigtig mange været fyr og flamme når de spørger ind til crowdlending, men få fjerne øjne efterhånden som fremmedordene, formaningerne og valgmulighederne åbenbarer sig.
Til jer har jeg skrevet dette bloginlæg, som forhåbentlig åbner døren til crowdlendingverdnen på en overskuelig måde. Det sværeste er ofte at komme igang og efter dette indlæg vil du kunne snuse til online pengeudlån, uden at risikere alt.

En lille advarsel er dog, at det altid er lidt bøvlet at oprette en konto til crowdlending. I hvert fald i EU, hvor platformene er underlagt nogle strenge retningslinjer, som skal forhindre hvidvask af penge.

De fleste, jeg selv inklusive, vil nok fastholde, at Mintos er den mest tilbudsgående platform at lære “faget” hos. Men hvad nu, hvis man bare gerne vil i gang, uden at det skal tage dagevis at sætte sig ind i en masse og risikere mange penge?

Jeg tænker det nok er overflødigt at skrive, at enhver investering rummer en risiko, men nu gjorde jeg det alligevel. Investerer du uden at sætte dig ind i tingene, svarer det nok til en slags lottokupon, men jeg forestiller mig også, at du efter at have læst dette indlæg, vil investere i nogenlunde det prisleje, som en lottokupon koster.

Investering fra 1 euro

Min anbefaling i dette bloginlæg er, at du opretter en konto hos Envestio
Det er et affiliate link, som giver både dig og mig 5 euro hvis du indsætter 100 euro.

Envestio adskiller sig fra de fleste andre platforme på flere måder. Først og fremmest anbefaler jeg den til nybegyndere, fordi du kan nøjes med at investere 1 euro i et projekt.
Det er altså muligt for folk med dårlige nerver eller økonomi, at komme i gang med at spare op, uden at miste nattesøvnen.

Jeg vil lige nævne, at jeg ikke har oplevet et eneste lån være i restance. Dette er selvfølgelig ingen garanti, men blot min erfaring indtil videre.

Nem at overskue

En anden rigtig god nybegynderegenskab ved platformen er, at den visuelt er meget nem at overskue.

Ovenfor ser du, hvordan man nemt kan overskue et projekt.
Inden jeg kom til dette billede, trykkede jeg på en af de mulige investeringer, under en fane der hedder “Investments”. Det er altså overordentligt overskueligt.

Til venstre i billedet, ses det felt hvori man indtaster det beløb man vil investere. Nederst i dette felt, kan du se et blåt ikon, som symbolisere at der er en form for garanti på lånet. Når du har skrevet beløbet ind, trykker du på den blå knap, og så er dine penge investeret (du skal ikke bekræfte noget, kun klikke denne ene gang).
I midten ses de vigtigste lånedetaljer omkring løbetid og rente, hvor stort et beløb der lånes og hvor meget der er tilbage at finansiere.
Til højre ses de sidste to oplysninger visualiseret.

Nedenunder det jeg viser billede af, er der mange yderligere oplysninger og allernederst et link til al tilgængelig information om lånet. Disse oplysninger kan du gå på jagt i, hvis du har lyst til at blive klogere – nu eller senere.

Når du har investeret i et udlån, så bevares den overskuelige brugerflade og du kan til enhver tid klikke dig ind på lånet og se hvor langt det er nået.

Hvor mange lån er der?

Jeg har været med på platformen siden april 2019 og oplevede at der i starten var flere nye lån hver uge. Herefter var der en lang periode helt uden lån. Nu ser det dog ud til, at der er kommet gang i udlånene igen. Om det fortsætter kan jeg ikke sige noget om, men lige nu er det fint.

Hvor meget skal der overføres til platformen?

Envestio skriver, at man skal overføre mindst 100 euro og hvis du nu holder dig til dette, ser det ud til at du godt kan få dem investeret indenfor overskuelig fremtid. Du behøver altså ikke en større opsparing for at komme igang.
Når jeg selv starter op på en ny platform, overfører jeg 10 euro som er mindste overførsel i Revolut (husk investor account no.). Dette beklagede Envestio sig ikke over.
Jeg anbefaler at du med det samme laver en udbetaling, så der er styr på alle indsendelser af dokumenter, og “kanalen” er afprøvet, før du måske pludselig får brug for pengene. Det kan nemlig godt tage noget ekstra tid, første gang.

Hvis du ønsker en vejledning til at overføre penge til Envestio med Revolut så kan du bruge dette inlæg om at overføre til Mintos, men udskifte oplysninger med dem fra Envestio, under fanen “My Account” – knappen “Add funds”.

Opsummering

For at investere på Envestio skal du igennem den sædvanlige indsendelse af kopi af pas mv. Dette skal man på alle EU platforme og kan tage en dags tid eller tre.
Når du først er oprettet, kræver investering tre klik og indtastning af det ønskede beløb.
Du kan komme i gang meget nemt, uden at sætte dig ind i ret meget omkring crowdlending. Når du så har set det lidt an, bliver du måske modigere og mere videbegærlig – hvilket helt sikkert er vejen frem, hvis du ønsker at blive god til investering.

PS. Envestio udbyder ikke kviklån, men udlåner penge til erhverv.