Kameo

Sådan veksler du mellem to Kameo konti

Annonce links indgår i teksten

Det er ikke helt nemt at se hvordan man veksler mellem to konti hos Kameo og deres egen vejledning indeholder ikke et link til funktionen, så hermed en lille guide.

Man kan godt byde uden der er dækning for beløbet på kontoen, og man plejer godt at kunne nå at lave en overførsel (husk at Kameo ikke kan modtage straksoverførsler). Da de fleste lån på platformen er svenske, skal pengene også veksles, og dette kan man også godt nå, hvis man har været så heldig at nå at være med i budrunden. Det går nemlig forrygende stærkt på Kameo.

Det kan tage flere dage at veksle og min erfaring er, at man ikke altid får en mail når det er sket, så det er vigtigt selv at holde ‘øje, hvis man fx allerede har lagt et bud ind og skal nå at opdatere sit bud inden budrunden lukker.


Guide til at veksle hos Kameo

  1. Log ind på din konto.
  2. Klik i højre hjørne på dit navn
  3. Vælg “Min konto”
  4. Meget diskret og nedenunder opgørelsen af dine aktiver, finder du en folde-ud-menu med overskriften “Overførsel mellem mine konti”.
  5. Indtast nu enten det beløb du ønsker at veksle fra eller til, og tryk “Anmod om overførsel”.

Man kan annullere eller rette sin overførsel ved at trykke på det blå minus ude til højre (annuller), eller klikke på skriften for overførselen – så “hopper” overførselsanmodningen tilbage hvor du lavede den, og kan rettes.

Man kan ikke veksle til bud man allerede har foretaget i norske kroner – her skal du overføre fra bank, med det referencenummer sdu fik, da du lagde buddet.
Man kan godt veksle til norske kroner og efterfølgende lægge bud på norske projekter.

Det er pt. gratis at veksle mellem sine egne konti, hvilket også bliver oplyst undervejs i transaktionen. Man betaler dog en lille overkurs, så det er en fordel at kunne sætte pengene ind i den rette valuta, hvis du har mulighed for at veksle dem gratis et andet sted. Det er desværre ikke længere muligt at overføre fra Revolut, så for mig er langt den billigste mulighed at veksle i Kameos eget system.

Er du blevet nysgerrig på Kameo, så tjek også disse indlæg ud:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.