Billig whipped creme

Whipped Creme, nem hjemmelavet creme af tre ingredienser

Det er meget nemt at lave en rørt creme, eller man kan også kalde det en body-butter for det er allermest en smør med olie i. Den cremede konsistens kommer af at man røre den længe, og man skal derfor ikke bruge emulgator eller anden tilsætning. Cremen er fedtende men tilfører ikke decideret fugt, da den ikke indeholder vand. Det er derfor heller ikke en body lotion, men en fedtende creme. Som en billig hjemmelavet creme uden nogen former for allergener eller tilsætninger, er den perfekt. Man kan godt købe tilsætninger som giver farve og længere holdbarhed eller andre egenskaber til sine cremer, men hvorfor dog fylde den slags i kroppen? Creme bliver jo optaget gennem huden. Man kan nøjes med at lave små portioner ad gangen, samt emballerer i mindre beholdere, som opbevares på køl.

Man kan bruge alle slags butter (fx kakao) og olier efter behag. Her er får du et godt udgangspunkt til at starte din egen cremeproduktion op og så kan du eksperimentere med andre olier efterfølgende. Det er dog vigtigt at mindst 50% (gerne mere) af indholdet er en butter.

Billige ingredienser

I denne opskrift indgår shea butter, kokosolie og mandelolie. Jeg har estimeret at der er for ca. 30,- materialer i denne portion creme. Den kan sagtens laves billigere ved fx at udskfite mandelolien med en billigere. Rapsolie kan jeg godt lide at bruge, da den er dansk og meget billig.
Når jeg køber mine materialer, så har jeg et par steder jeg foretrækker, og som næsten altid er billigst.
Fx køber jeg Mandelolie (og en masse andet til sæbefremstilling) fra Piping Rock (adlink), som ofte sender fra Polen. Men for at være sikker, holder jeg altid mine bestillinger på under 80,- for at undgå told. Deres fragtpriser er yderst rimelige og det tager normalt ikke ret mange dage før det er fremme, lidt afhængig af postvæsenets luner.
Et lille tip er at se efter tilbud på æteriske olier inden man trykker bestil. Ofte kan der fås nogle dejlige olier til under 15,- for 15mL, hvilket tit lige passer med at holde prisen under 80,-.
Kokosolie plejer at være billigst i Lidl. De har en udmærket en som ofte kun koster 29,- for et halvt kilo. Hvis man gerne vil gøre det rigtigt billigt, kan man bruge Palmin (det man koger klejner i til jul) som også er kokosolie, bare i en lidt dårligere kvalitet.
Lige nu har jeg ikke et super godt tip til køb af shea butter, da england jo er ude af EU. Jeg har ellers købt stort hjem så kiloprisen næsten kom ned i samme leje som kokosolie fra Lidl. Men se dig grundigt for før du køber. I danmark kan prisen være helt ekstrem høj. Pipingrock har også mindre portioner shea butter, men ikke helt så billigt som det jeg plejede at købe.

Whipped Creme Body Butter

En nem creme som blot kræver tre ingredienser
Active Time20 min
Samlet tid20 min
Keyword: ansigtscreme, creme, hjemmelavet creme, nem creme, whipped creme
Yield: 3 dL
Cost: 30,-

Equipment

  • Røremaskine eller elpisker og skål
  • Mikroovn eller vandbad (kan udelades)

Materials

  • 100 g Shea Butter
  • 50 g Kokosolie
  • 50 g Mandelolie

Sådan gør du

  • Smelt shea butter i mikroovn eller vandbad på komfuret. Dette kan udelades, men giver en lidt mere besværlig og langvarrig piskning. Eventuelt smudre den fint i stedet for opvarmning, og start med at piske shea butteren op uden de andre olier.
  • Når det hele har stuetemperatur piskes alle tre ingredienser, til de har en cremet konsistens som en tyk flødeskum.
    Det tager ca. 10 minutter, men læg mere mærke til konsistensen end tiden. Piskningen vil forøge de små to dL ingredienser til tre dL færdig creme, så det bliver en dejlig luftig creme.
  • Hvis du ønsker duft i din creme, så pisk ca. 1% – altså 20 g æterisk olie i. Der er dog meget forskel på hvor meget æteriske olier dufter, så tilføj hellere for lidt end for meget. Du kan altid piske mere i.
    Æterisk olie kan godt ændre farven på cremen lidt og gøre den gullig/brun, men det forsvinder som regel ved længere piskning.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.